Bestyrelsen har senest i januar efter henvendelse til REVAS modtaget følgende:
Det er rigtig at vi havde til hensigt at vi skulle sætte os sammen i løbet af efteråret og drøfte sagen. Tiden er desværre løbet fra os men hensigten er intakt.
Sagen beror på at Viborg Kommunes affaldsplan som er gældende for årene 2014 – 2019, (og forlænget til udgangen af 2020), belyser ønskerne om tilpassede ordninger i ”særlige områder”.
Projektet beskrives sådan:
Brugergruppen ”særlige områder” består af områder der stiller særlige udfordringer eller muligheder for specielt dagrenovations indsamling, men også indsamling af de øvrige affaldsfraktioner. Det er typisk offentlige rum, sommerhusområder, særlige bevaringsværdige områder (f.eks. Viborgs gamle midtby) samt nyudviklede byområder, hvor der er mulighed for at bryde traditionelle affaldsvaner (f.eks. Arnbjerg bæredygtig bydel).
Vi vil bestræbe os på at vi i løbet af januar får aftalt en dag vi kan mødes, evt. sammen med repræsentanter fra øvrige grundejerforeninger i jeres område.
Efterfølgende har bestyrelsen ikke hørt fra REVAS.
Vi vil i løbet af foråret følge op på sagen.